Stresstest af webmiljøer

Ved du, hvor stor en belastning jeres webmiljø kan klare?
Din website er tilgængelig og har gode svartider, så længe der er få besøgende. Men hvis antallet af samtidigt besøgende stiger, f.eks. i forbindelse med en marketing- eller informationskampagne, er det vigtigt, at din virksomheds webmiljø kan klare presset. Det sikrer tilfredse brugere.

LOADCURE simulerer op til 10.000 samtidige website-brugere og fortæller, hvor meget trafik du kan klare. Det betyder, at uanset om du lancerer nye features eller planlægger marketingkampagner for at tiltrække nye kunder, hjælper LOADCURE dig med at sikre, at din applikation kan klare opgaven.

Digicure har samarbejdet med de største danske virksomheder om stresstest af webmiljøer i adskillige år. Vores teknikere har derfor stor ekspertise i fortolkning af såvel klientside som serverside data.

LOADCURE afdækker din websites skalerbarhed og flaskehalse
Dit website består af mange komponenter og rummer dermed mange fejlmuligheder. En stresstest giver dig overblik over skalerbarheden på jeres website og eventuelle flaskehalse i webmiljøet:
  • Hvor mange brugere kan webmiljøet klare, før der opstår uacceptabelt lange svartider, periodiske fejl eller - værst af alt – nedbrud af webmiljøet?
  • Hvor stabilt er systemet ved mange samtidige brugere i længere tid?
  • Virker den planlagte ”failover” i praksis?
  • Hvilke komponenter i it-infrastrukturen er det svageste led?

En stresstest anvendes også tit som en del af en investeringsvurdering. Kan det evt. betale sig at optimere installationen/applikationerne i stedet for at investere i nyt udstyr?

Herudover kan analysen bruges som ”proof of concept” i forbindelse med evt. kravspecifikation.

Hvornår bør du stressteste?

  • Når du vil vide, om webmiljøet kan håndtere vækstforventningerne
  • Når der er periodiske fejl på websitet
  • Inden lancering af et nyt site
  • Ved væsentlige ændringer i indhold eller infrastruktur
  • Når du ønsker simulering af brugeroplevelsen ved forskellige båndbredder
  • Inden større marketingaktiviteter som f.eks. udsendelse af nyhedsbreve og tv-kampagner

 

Forløbet

Digicure klarer forløbet fra A til Z:

  1. Analyse af nuværende antal samtidige brugere på spidsbelastningstidspunkter
  2. Udarbejdelse af brugerscenarie(r) samt opbygning af scripts og workloads
  3. Endelig testafvikling på fast aftalt tidspunkt
  4. Fortolkning af data og rapportudarbejdelse
  5. Afrapporteringsmøde


Realistisk testafvikling
LOADCURE testen foretages eksternt fra Digicures testcenter for at afspejle brugernes oplevelse af svartider og tilgængelighed. Testen kræver ingen form for installation af software eller hardware på dine sites. Hvis du ønsker en test i livemiljøet, kan den gennemføres i aften- eller nattetimerne.

 

Rapporteringen
Efter testen analyserer Digicures teknikere de opsamlede data og udarbejder en uvildig skriftlig rapport med Executive Summary og anbefalinger til videre forløb. Rapporten suppleres naturligvis af et gennemgangsmøde.



90% af adspurgte virksomheder kender ikke deres skalérbarhed på websitet.




God performance er god kundeservice hos DONG
Læs mere